Skippers præmier 2012

Nyhedsbrev
Nyhedsbrev


Modtag HTML?

Notat medio februar 2010
Emne: Notat medio februar 2010
Sendt dato: 0000-00-00 00:00:00
Hændelse #: 1
Indhold:
e Newsletter
.
1

Notat medio februar 2010.

Fra formandens kørestol.

Ømheden i venstre pumpearm har for længst fortaget sig, og vi har helt glemt, hvordan det er at holde balancen i en urolig jolle eller på Østerfjords rullende dæk.

Så nu skal vi altså meget snart til at have de øvelser trænet op igen. Længslen efter noget friskt havluft og uro i stangspidsen, bliver noget påtrængende. Vi vil, vi vil, vi vil til Risør igen, snart, lige om lidt, dagen er allerede tiltaget med tæt ved 3 timer og om lidt er det forårs solhverv, det er altså den 20. marts, så er nat og dag lige lange: og så går det den rigtige vej.

JA, ja, jeg har set det, på vores hjemmeside, forsiden, er der et link til AustAgder posten www.austagderblad.no, klik på den og se lidt nærmere på Risør, der er mange fine fotos og live web cams, du kan her følge den lokale debat i området, nordmænd sidder også og filosoferer om lys og sommer, her i vinterens buldermørke. Man kan også se at solen skal brænde meget længe, inden der bliver noget vand at fiske i, Man kan faktisk også godt se på et af billederne, at Østerfjord ligger ved sin fortøjning i havnen og fryser, fuldstændig fastholdt af isen.

Apropos vores hjemmeside, så er der bevægelse i den, den skal flyttes til en ny platform. Den bliver frisket gevaldig op og væsentlig ændring bliver, at vores langmodige og dygtige webmaster skulle blive aflastet en hel del. Det bliver spændende at opleve i snarlig fremtid.

Norske fiskerimyndigheder har jo fundet ud af at vi kommer et smut til Norge og fanger en sjat fisk, Skipper Larsen vil gerne gøre opmærksom på, at det nu er meget vigtigt at der føres log over fangst på de enkelte ture, samt at det nu er forbudt at hjemtage torsk under 40 centimeter, de skal kastes ud, uanset leveevne. Husk også at ålen er totalfredet i Norge. Ikke at vi fanger så mange, men indimellem er der hjemført nogen alligevel. Alt dette, fordi det er med særdeles store bødeforlæg forbundet ”at træde i sovsen”.

Jeg kunne ikke styre mig, her i buldermørket, jeg gik i gang med at se billeder fra gamle gulnede cd’er, bl.a. en fra 2001, ja, det er sku’ snart 10 år siden, men her kunne jeg da se, at en del at figuranterne skal med mig på fisketur til Risør igen her i 2010. De så altså ud til at hygge sig, også den gang. Jeg skal prøve at få w. master Kim til at lægge et par af dem ud til fælles fornøjelse.

Madkassemester Benny Maul, er blevet til en Super Spar, (så vi skal også have linket på forsiden ændret) men han bor lige der på Arendalsvej i Silkeborg, hvor han hele tiden har ligget, og han er helt klar til at levere til livets opretholdelse. Og næsten alle øvrige forfriskninger er i hus, så vi er godt med i år.

Der er endnu tid til lidt bilræs på isen eller med ungerne ud på skøjter, inden vi skal begive os nordpå med stang og pilk, måske man skulle prøve og sætte lidt net ved en pynt, til en afveksling.

 

Knæk og bræk nu ingen lemmer………..John Kristensen
………….Det’ glat som fanden.

 

Your Subscription:

 

1
.